HomeOm osNyhederAnden generation overtager ledelsen hos Bosch Beton

Anden generation overtager ledelsen hos Bosch Beton

Efter 50 år har søskendeparret Gerard van den Bosch og Brechtje van den Beuken – van den Bosch pr. 1. november 2019 formelt overtaget virksomheden “Bosch Beton” fra deres far Gert van den Bosch. Bosch Beton har siden 1968 produceret og leveret præfabrikerede indfatningsmure og betonelementer til Nordvesteuropa og søskendeparrets overtagelse af virksomheden passer perfekt til Bosch Betons strategi: at garantere kontinuiteten.

14 november 2019

Gert van den Bosch, tidligere administrerende direktør for Bosch Beton: “Virksomhedens kontinuitet har altid haft højeste prioritet. Nu hvor Gerard og Brechtje overtager virksomheden, efterlader jeg virksomheden i gode hænder. Begge har masser af erfaring og som unge iværksættere ved de som ingen anden, hvad der er væsentligt i det nuværende marked (bæredygtighed, ledelse, markedsføring m.m.). Med den nye generation ved roret, vil der blive sat fokus på mere bæredygtighed i produktionsprocessen for på denne måde at konsolidere vores markedsposition.”

De nye administrative direktører og ejere startede i en ung alder hos Bosch Beton og efter at de også har samlet erfaring hos andre arbejdsgivere, fornægtede de sig ikke.

De er begge vendt tilbage til Bosch Beton og har allerede i årevis, under faderens ledelse, været ansvarlige for den daglige operationelle virksomhedsledelse.

Om Bosch Beton

I Holland er Bosch Beton markedsleder inden for salg, levering og opsætning af præfabrikerede indfatningsmure og betonelementer. Desuden har virksomheden med succes været aktiv i udlandet i de seneste år.

Kunderne kommer fra landbrugssektoren og bygge- og anlægsindustrien i Holland, Tyskland, Danmark, Storbritannien, Belgien og Frankrig. I juni i år er Bosch Beton flyttet til en ny erhvervsbygning i Barneveld, Holland, hvor der produceres bæredygtigt og energineutralt.

Åbning af ny fabrik

Den 1. november har Bosch Beton åbnet dørene for forretningsforbindelser, som direkte har været inddraget i bygning og realisering af den nye fabrik. Den 2. november var forbeholdt alle ansattes familier og venner. Begivenheden blev besøgt af over 1.800 gæster. Den nye fabrik blev officielt åbnet af borgmester Asje van Dijk fredag den 1. november, hvilket både bogstaveligt og i overført betydning er begyndelsen af en ny æra for producenten af betonelementer i Barneveld.

Nyindretning af det gamle fabriksområde

Gert van den Bosch vil sammen med sønnen Brand Jan van den Bosch fra Bosch Beheer BV yderligere orientere sig om nye bæredygtige aktiviteter inden for energi, beton og områdeudvikling. Det er meningen, at det gamle fabriksområde skal blive fuldstændigt nyindrettet som en moderne og grøn energipark. Desuden bliver der udviklet nye aktiviteter inden for beton, som sigter mod genbrug af materialer og reducering af CO2-udledningen. Her bruges berøringsfladerne med Bosch Beton med henblik på at forstærke hinanden.

Mere information:

Bosch Beton
Attn: Brechtje van den Beuken-Van den Bosch
Grote Bosweg 1
3771 LJ  Barneveld
T: +31 (0)342 44 1050
brechtje.vandenbeuken@boschbeton.com
www.boschbeton.nl