Bosch Beton - Werkt mee aan ProRail-project Perrons Op Norm, onder andere in Hollandsche Rading
HomePå vej til en bæredygtig infrastruktur

På vej til en bæredygtig infrastruktur

Læs i denne blog, hvordan Bosch Beton bidrager til en bæredygtig(ere) infrastruktur i Holland.

26 maj 2021

Mange dele af den nederlandske infrastruktur vil nærme sig slutningen af deres tekniske levetid i de kommende år. Det fremgår af undersøgelser, som bl.a. Rijkswaterstaat, det hollandske vejdirektorat, har foretaget. Ændringer i klima, anvendelse og omgivelser kræver fremover tilpasninger af de våde og tørre infrastrukturer. Bæredygtighed og miljøomkostninger (MKI) vil spille en større rolle i disse infrastrukturprojekter. På vej til en (mere) bæredygtig infrastruktur.

Trends og udviklinger

I de sidste to årtier er mobiliteten tiltaget i Holland. Vejnettet er blevet bedre og transport med bilen og offentlig transport er også blevet hurtigere. Da infrastrukturen blev bygget, er der imidlertid ikke taget hensyn til den stigende brug, belastningen og ændringen i omgivelserne. Det betyder, at forskellige våde og tørre infrastrukturer nu er ved at nå slutningen af deres levetid og at de skal udskiftes eller renoveres. Det hollandske vejdirektorat undersøger ved hjælp af kontroller, analyser og inspektioner den nuværende status af infrastrukturen i Holland og hvilke foranstaltninger der kræves. I ekspertprogrammet “Natte Kunstwerken” (våde kunstværker” – et samarbejde mellem videninstitutterne Deltares og MARIN, Rijkswaterstaat samt forskningsinstituttet TNO – er der opmærksomhed for den våde infrastruktur.

Nu og i den nære fremtid skal vi forholde os til forandringer, f.eks. klimaændringer, ændret brug af vejnettet, samt ændringer i befolkningstilvæksten og miljøet. Vores omgivelser er også ved at ændre sig med hensyn til plads, teknologi og adfærd. Det kræver tilpasninger. I de kommende årtier vil Holland investere hundredvis af milliarder euro i bl.a. infrastruktur, boligbyggeri og klimatilpasning. Bæredygtighed og miljø vil være af stor betydning for disse projekter.

Vejnet og vandveje

Bosch Beton arbejder på mange forskellige løsninger for anlægs-, vej-, kanal- og havnebygning. En stærkere passage for gennemkørende trafik eller en indkørsel, der skal realiseres på et sted, hvor der er en grøft. En skråning ved en økodukt skal gøres mere solid. En dæmning bestående af støttemure tilbageholder (overskydende) vand og forebygger oversvømmelse. Afhængigt af stedet beskytter dæmningen mod en maksimal vandhøjde. Det kan f.eks. være en dæmning, dige, bred grøft, en havedam, spunsvæg eller vandkanaler i (nye) boligkvarterer eller naturområder. Det er vigtigt, at støttemuren er tilstrækkelig stærk til uden problemer at kunne modstå det enorme tryk fra vandet og jorden.

I de sidste ti år er bl.a. højdeforskellene i landskabet og det offentlige rum blevet udlignet med betonmure. Murene bruges til at udligne højdeforskellene ved økodukt Clemens Cornielje over provinslandevejen N302 i nærheden af Nieuw Milligen/Hoog Soeren. For at regulere klitterne ved havet i IJmuiden har vi installeret støttemure. Ved cykelbroen Cuijk-Mook har Bosch Beton installeret støttemure ved stigningspunkterne ved Halderweg og på nordsiden af provinslandevejen N271. I forbindelse med realiseringen af Zuidasdok-projektet anvendes vores solide betonstøttemure som afstivning langs et jernbanespor. Til den regionale sporvognslinje mellem Utrecht, Nieuwegein og IJsselstein (SUNIJ-linjen) lavede vi specielle støttemure, perronplader og funderinger til stoppesteder. På nuværende tidspunkt udføres sammen med ProRail projektet “Standardiserede peronner” , hvor vi har et samarbejde med Dura Vermeer, Wallaard Noordeloos og Van Ooijen Gouda om tilpasning af perronerne, så handicappede rejsende bedre kan rejse med tog.

Også inden for våd infrastruktur såsom dæmninger, kanaler, grøfter og damme kan man benytte sig af de solide betonmure. I et kvarter med nybyggeri placerede vi støttemure for at skabe kanaler. Vi har installeret solide støttemure omkring sportscentret De Zilk i Noordwijkerhout for at tilbageholde vandet. I det særlige kvarter med nybyggeri De Draai i Heerhugowaard omkranser vores støttemure halvøen som jordvold og dæmning. For at sikre forsyningssikkerheden og den stigende efterspørgsel efter drikke- og brugsvand nu og fremover arbejder vi på nyindretningen af området omkring indtagspumpestationen Bergsche Maas. Til vandmyndigheden Vallei en Veluwe har Bosch Beton har gennemført et pilotprojekt i Bunschoten-Spakenburg i samarbejde med flere andre parter. I denne gamle fiskerby ligger omkring havnen verdens længste selvlukkende dæmning på 300 meter. For at sænke grundvandsspejlet i kvartererne Pathmos og Stadsveld i byen Enschede er vores støttemure anvendt for at videreføre Stadsbeek mod centrum. Her blev der skabt en konstruktion med et åbent, smalt vandløb med mange små broer til indbyggernes boliger.

Cirkulær fremtid

Bosch Beton er forløber for bæredygtighed og har ambitioner om at være 100 % cirkulær. Med henblik på den cirkulære fremtid ønsker Bosch Beton at levere og fremstille bæredygtige kvalitetsprodukter. Derfor er hele produktionsprocessen designet til at være så ren og energineutral som muligt. Vi har modtaget CSC-Guld-certifikatet som verdens første producent af støttemure. Ved at opnå CSC-Guld-certifikatet viser vi, at vi prioriterer bæredygtighed meget højt.

I fremtiden vil MKI (miljøomkostningsindikatoren) spille en stadig vigtigere rolle i større projekter fra bl.a. det hollandske vejdirektorat Rijkswaterstaat. Inden for vejbyggeri arbejdes der allerede i længere tid med MKI-værdien og denne udvikling gør sig nu også gældende i betonbranchen. Derfor fik vi beregnet vores MKI-værdi og modtog vi en verificeret livscyklusanalyse (LCA) af væres støttemure. Rijkswaterstaat beregner bæredygtigheden af miljøomkostningerne af hele anlægs- og byggeriprojekter ved hjælp af deres egen DuBoCalc-tool (Duurzaam Bouwen Calculator – kalkulator for bæredygtigt byggeri). Støttemurene fra Bosch Beton er medtaget i dette tool fra Rijkswaterstaat.

Skræddersyede løsninger

Vi kontakter vores kunder for at finde den rigtige anvendelse af vores støttemure. Vi nærstuderer forespørgslen, sparrer med kunden og yder en ærlig og professionel rådgivning. Herefter tegner og modellerer vores konstruktionsafdeling de ønskede støttemure i BIM. Således kommer vi sammen til en løsning, der opfylder kundens ønsker og behov i den specifikke situation.

Kontakt vores team helt uforpligtende for en løsning, der opfylder dine behov og ønsker i din specifikke situation.